Nyheder fra ByLassen 2017

I år kaster Bylassen nogle smukke nyheder på bordet.
Conekt bordet er et af deres nye produkter i deres klassiske univers af reol systemer, lysestager, taburetter m.m.
Er vild med det nye bord som er lavet af Mogens Lassen i 1975 fåes enten i sort bejset eg eller røg farvet eg, bordet har aldrig været i produktion.
Siderne er hæftet sammen med messing eller stål, som giver bordet et råt udtryk, til ellers de simple linjer og passer smuk sammen med taburetten fra Mogens Lassen som er designet i 1942.

Frame i mørkeblå giver et friskt pust til kollektionen og tilføjer en legende farve til sortimentet, mens det fastholder sit raffinerede udtryk.

Frame i mørkeblå fungerer som en base for de andre farver i kollektionen og tilføjer en eksklusivitet, særligt i kombination med de mørke og grå toner. Dens dybe blå tone vil kunne skabe en rolig atmosfære i soveværelset eller stå som en dynamisk farve i entréen.

”Vi ekspanderer vores farveunivers med tidens mest omtalte farve, mørkeblå. Den stærke blå farve tilføjer en ekstra dimension til vores Frame opbevaringsbokse og giver dem en dybde, som understøtter resten af kollektionen. Med den nye farve, skabes der endnu flere muligheder for et individuelt udtryk, både i store og små opsætninger,” udtaler @nadialassen, oldebarn af Mogens Lassen.

 ByLassen har også lanceret nogle nye print – Palette som passer godt ind til de andre tegninger.

Ud over de smukke print, er der også kommet en ny lysestage til kubus kollektionen, og det er et must have i mit univers. Arkitekt Mogens Lassens klassiske lysestage, Kubus, er en essentiel del af dansk designhistorie og det er en glæde nu at kunne se den smukke Kubus 8 i en forniklet version.

I 1962 blev de lokale håndværkere i Ordrup færdige med den allerførste Kubus lysestage til 8 lys. Dengang var Kubus eksklusivt forbeholdt nære venner, arkitektkolleger og Mogens Lassens familie. I dag er Kubus med sit karakteristiske kvadratiske formsprog et internationalt designikon, elsket af kendere verden over.

Den forniklede stage er en smuk sammensmeltning mellem det tidløse og det moderne – en klassiker på ethvert bord. Kubus 8 i forniklet metal er i butikkerne fra januar 2017.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *