Et efterår med ild og varme

Temperaturen falder, og de lange aftener bliver kortere…

Det har været en fantastisk sommer, og vi har brugt mange timer på terrassen i godt selskab. Nu nærmer efteråret sig, og det er faktisk min yndlings årstid. Elsker farverne på bladene, og at det rusker i træerne.

Jeg er vild med hygge og god stemning.

Efter en lang dag med med indretninger og billedeopgaver nyder jeg, at tænde ild i mine lanterner og fakler, brygge en god kop kaffe og koble fuldstændig af. Det er sjælefred og livsnydelse for mig.
Thomas og jeg sidder tit med kaffen eller et godt glas og snakker dagen igennem, mens vi kigger på haven og den blafrende ild.

Mine lanterner fra Caneline er jeg helt vild med. For det første er de lækkert lavet, og kvaliteten mærker man med det samme, og for det andet ser de bare flotte ud. Jeg flytter dem ofte rundt i min have, og bruger dem, hvor vi nu befinder os.

Mit næste projekt

Mit næste projekt er, at få hængt lyskæder i træerne. Sådan en aften med ild i lanternerne og de gyngende lyskæder der bevæger sig i vinden i vores store træer i baghaven bliver så hyggeligt.

Efteråret står på varme og hygge hos mig, og kan kun opfordre til, at bringe lys og varme ind i de mørke efterårs og vinter aftener.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *