Der er en del der forespørger omkring hvem jeg er, hvad jeg laver og ikke mindst hvem Thomas er?

Så synes tiden er inde til at skrive om hvorfor jeg har valgt at åbne min blog Klintdrupp.dk, og komme med nogle svar om hvem Jesper Klintdrup Poulsen er for en person.

 

Som sagt er mit navn Jesper,  jeg er opvokset i det midtjyske og holder meget af at bo tæt på min venner og familie her i Jylland, selvom jeg til tider er en kæmpe arbejdshest som elsker at bruge hænderne eller gør mig ny viden om produkt/design udvikling.

Hvor finder jeg min inspiration?

Det spørgsmål har jeg fået et par gange nu, og er lidt svært at svare på, men bruger ofte tid i København da jeg i de senere år synes man finder meget inspiration i byen. Bruger også de store messer som Formland i Herning eller Northmodern i København.

Jeg er typen som ikke er bange for at gribe bolden og komme med nye ideer eller kreative løsninger.
Elsker bestemt også at udfordre mig selv, og jeg prøver på at gøre min stil unik, og det der typisk inspirerer mig er industrielt design, og ikke mindst i materialer som natur produkter.
Men finder også inspiration i gammelt keramik eller møbler, og kunsten synes jeg er at forene tingende som skaber et univers og løfter et vintage produkt eller ny køb sammen.

Prisen er lidt underordnet det kan sagtens koster 20 kr. men tage sig ud til noget der kunne koster 30.000 kr.


Hvorfor vil jeg blogge?

Det med at være blogger er en ret ny verden for mig, og jeg har en stor respekt for de bloggere der er på markedet i øjeblikket.
Klintdrupp.dk vil blive brugt til at dele de ideer som jeg finder interessante, og ikke pålægge mig en stilart. Synes generelt at der er mange flotte stilarter, men fornemmer at både moden/interiørdesign smelter lidt sammen og tingene går stærkt.
Der er heller ikke så mange mænd i denne branche der blogger, hvilket jeg også får nogle kommentar på. Verdenen bag det kreative fag som indretning, og dekorering har altid interesseret mig siden jeg var 12 år gammel.

Hvordan er min indretningsstil?

Vil bruge udtrykket bredt, men simpelt.
Nordisk design med et præg af klassikere, og anerkendte kunsthåndværker.
Med ét ord vil jeg nok sige nordisk, men synes min stil er meget bred, og har til tider svært ved at holde fast i det samme, da jeg altid får nye ideer eller omrokere i hjemmet.
Kan også godt lide simple opstillinger, så rummet ikke bliver for voldsomt indrettet af nips genstande.

Hvad laver jeg ud over at blogge?

Til dagligt arbejder jeg som salgassistent for en virksomhed, hvor jeg står med ansvaret for dekoration, salg og webshop.
Er opvokset i Jylland og har altid været bevist om at jeg var anderledes, og havde nogle andre interesser end fodbold drengene i min klasse, hvor jeg var mere interesseret i design historie.
Thomas og jeg er gift og har været sammen i mere end 14 år idag. Thomas arbejder for en stor koncern og er daglig leder for en masse ansatte.

Hvad vil jeg opnå med bloggen?

Vil håbe på at slå mig fast, og kunne sætte nogle gode spor i folk, som de kan bruge i deres ideer til deres boligindretning.
Klintdrupp.dk skal være et sted hvor der er plads til at være kreativ, og til at skrive om de tanker jeg har til min interiør verden. Ikke mindst alle de dygtige blogger, kunsthåndværkere eller virksomheder, som gør noget specielt arbejde for at få noget i fokus eller nye måder at tænke på.